Broken witch

Lily Allen

På trods af al min snak om Amy Winehouse er jeg rigtig godt klar over jeg slet ikke minder særligt meget om hende.

Men jeg ved dog godt hvilken kendte jeg i virkeligheden minder om.
Lily Allen.
Lille, sur, småtyk, bagtalende, hidsig og i sin tid addicted to MySpace. C'est moi.

Stereochrome

Jeg sidder og tænker på det underlige i at alle mine drengevenner er homoseksuelle. Sidst jeg var hjemme sagde min mor "Ikke så sært du aldrig har en kæreste, du omgåes jo kun folk der også er på jagt efter de gode drenge." Hun har sikkert ret.
Men jeg har nu slet ikke samme smag som drengene. Og hvem siger overhovedet jeg er på jagt efter gode drenge?

Der er fest i aften, men det kniber med at komme op i omdrejninger. Orker ikke vaske hår. Hader at vaske hår.

Fujiya & Miyagi har lavet en ny sang. Det er denne her:
Knickerbocker

Og The Presets har udgivet deres 3. single fra Apocalypto. Jeg skal nok tage i byen i aften hvis nogen lover jeg kommer til at danse til den.
Talk Like That

Winter is coming

Jeg mangler noget at lave

MP3: Ellen Allien & Apparat - Way Out

LFO - Freak

Pictures of me next to you

The view from my window
on winter mornings
You are not pictured

My harddrive is crowding up. People are asking me to delete 'em. The pictures.
You're so fucking mean! I'm sure what I saw in your eyes were not just neglegence and apathy.

On another note:

Today I walked down the street and tried to convince myself that things were better. Or getting better at least.
But outside the finest department store in all of Copenhagen.
I fell.
Knees first, then the side of my hips, my arms and my chest.
And then my face.
Again.

Instead of getting up, I was still. I was embarrassed. People walked by, and didn't care shit to help me up. Though my face bled.
Once again.
I cried silently with anger and frustration and wanted to kill somebody right there and there.

MP3: Swirlies - Jeremy Parker

BTW: I'm still imagining things in English. This can't be any good. I'm so afraid of relapsing.

Another post from my window

Today, my nice neighbor moved out. Before I ever got to babysit her cat... :/

And I'm very worried about the new neighbor. My fantastic neighbourhood is under attack. I preferred it when I didn't know anybody living in this area and could go to the corner shop in sweats-and-no-makeup. And didn't have certain streets where I could not go.

I've had a very nice weekend. I brought a new dress that makes me look skinny and hot. It made me feel a bit better about my body. I even ate some chocolate tonight.

Unfortunately there are no sexy dresses for the inside of myself. So I've had a lot of "discussions" (the mom-and-dad word for "fights") with myself. I think that is why all the words in my head are in English.
I know there is a malfunction on my inside, but I have a hard time locating it. Luckily I have LOADS of people in my life whom are great at helping me by pointing out possible flaws. :/

MP3: Santogold - Unstoppable (YSI)

BTW: I've become a flickr fcker. I like that it's less formal than having a photo blog, but less random than all those Facebook albums...

BTW2: I also like the fact that Johan says "Cheeses" instead of "Jeez"

Otto

Decided not to go out tonight. Stayed in with Anne. We cooked and listened to music and ate and ate and ate.
Delicious risotto with fresh thyme, goat cheese, roasted almonds and prosciutto di Parma.
For dessert we had ovenbaked honey-peaches with almonds, vanilla ice cream and dulce de leche.

We talked about how her and I see our bodies.

Sometimes I wonder how I always see my body through the eyes of someone else.

Crystal Castles - Death (remix of White Lies)

CAT(erpillarcat) NIP

Jeg er fuld. Og det er natten imellem torsdag og fredag. Og jeg skal på arbejde i morgen tidligt.

Men fuck det...

Jeg har fundet rigtig mange videoer af katte der har spist katteurt. Men jeg tænker: Hvorfor giver katteejere deres små skattemisser stoffer? For så at filme det og ligge det på YouTube?
Giver de kattene katteurt for kattenes skyld? Fordi man gerne vil have de skal have en ekstraordinær oplevelse?



Eller fordi det er sjovt?



Jeg kan godt lide tanken om at det er for at give dem en oplevelse.

Det mindede mig om den video Jonas sendte mig af nogle kidz på Salvia.
Den var sjov. Men ikke ligefrem et stof for mig, tror jeg... Ecstasy virker noget rarere...

Gud, hvor jeg stener lige nu. Nogle gange kan det være ret paranoidt at kunne læse IP-adresser/se hvem der besøger bloggen.
Jeg så to drenge jeg kender, cykle på en tandemcykel i dag. Det er det bizarre billede jeg har på nethinden nu.

Jeg hører Malk De Koijn

Flugten til Sverige

First we've got to get out of this place,
Then this city,
Then this country

Og en time senere
var jeg i sikkerhed

MP3: Sally Shapiro - Jackie Junior (Junior Boys remix)

De Fortabte Børns By

Jeg har aldrig fortalt så meget om mit arbejde...

Jeg arbejder, som få af jer vil vide, i De Fortabte Børns By.

Men jeg redder ingen.

I stedet tager jeg telefoner, skriver breve og laver kaffe for dem som forsøger på det.

Jobbet er det tætteste jeg nogensinde har haft på et voksenjob. Men jeg er nok den mest barnlige dér.

De Fortabte Børns By ligger i Valby. Under byen ligger Skolen For Medieliderlige Bistandsklienter. Det er en slags produktionshøjskole for unge langtidsledige - der gerne vil være noget medieagtigt.

Jeg er den eneste i De Fortabtes Børns By der ryger. Derfor må jeg gå ned på gaden og ryge sammen med Medieluderne (der tilgengæld alle ryger). De er så tomhjernede at det som regel er god underholdninig at stå og grine i skæget over det de siger.

Har man derimod en dårlig dag, som jeg havde i dag, skal man derimod passe på man ikke går over i en container og finder en stor check frem som man slår dem ned med.

I dag diskuterede de bl.a.:

- Navne, er det okay at skifte til et nye navn? Dum pige med hennafarvet hår: "Det er totalt latterligt at skifte navn - jeg mener - vær dig selv! Dit navn er lissom hvem du er!" Grrrr... For det første råbte hun og var tydeligvis lige ved at få orgasme ved lyden af sin egen stemme og hendes fine betragtninger. =DØ!!! For det andet er jeg ikke enig. Jeg kalder mig ved et andet navn end det jeg er døbt. Og ved du hvorfor jeg gør det, hippiesvin? Fordi det er sjovt!

- Læring, og sandsynligheden af at den kan finde sted efter kl 13. Grim, fed smartass: "Hold kæft mayn, man er fandme bare mega udkørt efter 4 timers læring." HVAD FANDEN!?! 4 timers skole og du er udkørt, dit fede svin!? For fanden! Det er ikke engang rigtig undervisning du har. Du fjoller rundt med et videokamera og interviewer de andre medietabere!

Desuden fandt jeg ud af at ham den fede var uddannet social pædagog, men han havde ikke syntes det var sjovt. Han ville hellere være tv-tilrettelægger.

Men tilbage til De Fortabte Børns By. Jeg tror faktisk at grunden til at jeg tog jobbet og var så begejstret for det i starten, var fordi det skulle bevise at jeg ikke var sådan "en skæv og lidt underlig type". Jeg skulle bare være en ganske normal pige med et ganske normalt job. Normale vaner, normalt humør og normal omgangskreds.

For tro mig! Jeg er fandengaleme ikke skæv og sjov og underlig! Jeg er så fucking normal at det gør ondt!

MP3: Amy Winehouse - Tears Dry On Their Own (New Young Pony Club Fucked remix)

Modeselektor og MASK

Hrm, jeg ved godt at på det seneste har min blog været mere en Scott-Walker-og-sygdoms blog end en new rave blog. Men det betyder altså ikke at jeg ikke længere brænder for sidstnævnte.
I fredags havde jeg en fantastisk bytur med fantastisk musik og gode mennesker.

Vi lagde ud med at tage til Strøm i Enghavepaken hvor vi hørte F.U.K.T og Modeselektor (billedet herover). Især Modeselektor var fremragende, og nogle jeg gerne har villet se i lang tid.
Modeselektor udkommer på Ellen Alliens BPitch Control, så allerede der ved man at man kommer til at elske dem. Og derudover laver de noget af det mest poppede glitch nogensinde. Normalt synes jeg glitch er belastende, men det her fungerer på alle niveauer. Samtidig har de Boards of Canadas evne til at lade gentagelsen blive en fremdrift i sig selv.
Og tilbage til det poppede: de lyder altså af Fatboy Slim... Så kan folk sige hvad de vil, men det GØR de altså. Hvilket er godt! Alt i alt et utroligt fint set.

Efter endnu en hurtig øl på Bang & Jensen cyklede vi på Rust hvor der var Club M.A.S.K. Jeg kender ikke rigtig noget til M.A.S.K, andet end det er min venindes venner og at hun havde præsenteret det for mig som "live house". Men det var virkelig fedt! Lyden mindede lidt om en blanding af Boom Clap Bachelors, !!! og gammelt acid house.
Selvom jeg er klar over at house er det der skiller vandene, og tit bliver afskrevet temmeligt koldt at musikfolk (og jeg selv sviner det normalt også gerne, synes det er for pænt og uden kant), så vil jeg virkelig anbefale alle at tage til Club M.A.S.K på Rust, det var ret fantastisk.

En-eller-anden lettere cheesy M.A.S.K intro


MP3: Modeselektor - Happy Birthday!

Edit: Ghettodrengene ude på trappen havde gang i dårlig-hiphop diskussion: "Hey mayn, hva' a' det nu 2pac hed rigti'?" Hvis ikke jeg var bange for at komme på skidt fod med possen, havde jeg råbt "KARSTEN!!!"

For fucking fuck da!

Som 16-årig havde jeg det ikke så godt. Jeg overbeviste mig selv om at jeg var et spøgelse der sad fast i en krop.

Og det er lidt det ballast-agtige forhold jeg har haft til mit yderste lige siden.

Og nu spænder min krop endnu engang ben for mig. Imorges da jeg sad i bussen, mærkede jeg en varm klistret dråbe løbe ned af min kind. Jeg troede det var en regndråbe og tørrede den væk med håndryggen. Men det var ikke vand, det var blod. Og det kom fra mit øre.

Jeg aner ikke hvad folk på arbejdet må tænke om mig. Det er næsten det værste. Enten må de tro jeg lider af en immunsforsvarssygdom. Eller værre: de tror jeg pjækker. For når jeg ringer kan jeg sgu godt høre det hele lyder så usandsynligt. At jeg endnu engang er faldet, eller har mistet hørelsen, eller bløder ud af øret, eller har slået tænderne.

Det hele er så dumt at jeg tager mig en lur nu. Med en vatprop i øret så jeg ikke sviner hovedpuden til. :(

Og så tænker jeg på at tage på eventyr, efter at have hørt alletiders et af slagsens i går.
Da jeg første gang så musikvideoen til Spiritualized's "Out of Sight", syntes jeg det bedste eventyr måtte være at gå rundt på en vulkan i en "rumdragt".
Fedt at planlægge den slags når min krop knap nok ka tåle en tur i Netto... :(

Sleepless long nights, that is what my youth was for

Igår købte jeg to buketter georginer. Sensommerens bedste blomster-feature.

Købte også 3. sæson af Lost og hindbær oolong the hos Perchs. Themanden gav mig et brombær-bolsche. Brombær er en anden yndlingssensommer-feature.

Jeg gik derefter en regnvejrstur i Botanisk Have med alle mine blomster og nye sager. Vi blev helt gennemblødte og min makeup endte ret langt nede på kinderne.

Det var den sikkert gjort alligevel.

For jeg er drønforvirret lige nu. Informations-overload.
For at snakke lige billedligt og lidt Lost-metaforisk, så ved jeg ikke om det jeg har hørt er en radioudsendelse som jeg bare skal lytte til, eller om der sidder een i den anden ende og håber på nogen svarer ham.
Jeg vælger at se det som om jeg blot skal lytte (selvom mit store problem er at holde munden lukket når andre taler).

Hvis det forholder sig anderledes må du sige det. Please, please, please...

Jeg selv hører det sædvanlige. Scott. Men det skal du jo ikke straffes for. Så derfor kan du selv vælge hvad du vil treates med...
Store følelser og desperation med Scott Walker, der som sædvanligt siger alt meget bedre end mig. Eller Bikinis voldlækre Feist-gone-electro-cover.

Scott Walker - Always Coming Back To You (m4a)
Bikini - 1234 (Feist cover / BSoTM)

Reportage fra modeugen

Som tidligere nævnt er gossip-sider en af mine svage sider. I dag kiggede jeg på MSN Gossip, hvor dagens store billedreportage var: "Nik & Jay var blandt gæsterne da Helene Steensby viste sin nye kollektion "HVAD THE FUCK!?!?! Hvem tager ud og gerne vil ses til et modeshow i dét dér kluns! Jeg har ingen ide om hvem der er Nik og hvem der er Jay. Så nu kalder jeg dem bare Højre og Venstre.

Okay - een ting er at Højre har en L.Ron.Harald læderjakke på. Det er okay. For det er Nik og Jay.
MEN! Hvad fanden er det Venstre har om halsen?!? Tjah... Redesign my ass! Det er et overdimensioneret partisanertørklæde med store farvede frynser. Og se hvordan han står og puster sig op.
Jeg kommer jo fra landet. Og jeg har været til rigtig mange dyreskuer. Jeg synes sgu han ligner en udstillingshane. Eller cock, som man kalder det på engelsk.

Mit favoritbillede fra, hvad der ser ud til at have været et lorteshow, er dette billede af Venstre der står for sig selv og skriver sms'er.

Grundet venner på rette steder, arbejdede jeg i sidste uge selv som påklæderske til et modeshow.
Jeg synes det var påfaldende at der var mange kendte bare hængte ud inde backstage, uden at have noget som helst ærinde derinde. Bl.a. Fucking Jokeren og forfærdelige Camilla Ottesen. Ad.
Som jeg stod og hjalp en model med hurtigt at få noget tøj på mellem hendes skift, vendte hun sig irriteret om mod mig og sagde: "Hvad helvede laver Jokeren herinde? Jeg kan ikke lide at stå og være nøgen når han kigger!".

Godt sagt, tynde...

Sig det nu bare

De sidste tre dage har jeg haft nogle vanvittige drømme. Som regel har jeg været så klar over det var drømme at jeg kunne vågne fra dem. Og lægge mig til at sove igen.

MEN: Den sidste drøm har været den samme "virkelighedsnære" drøm hver eneste nat. Og fordi den er så virkelig, er den fuldstændig umulig at vågne fra.

Det er svært at forklare hvad den handler om... I virkeligheden handler den mest om min usynlige ven.
Han var perfekt hele min barndom da han kun boede i mit hoved. Da jeg mødte ham i virkeligheden, var jeg så lykkelig! Tænk at møde det menneske men havde drømt om hele livet!

Men dermed fik han mulighed for at videreudvikle sig udenfor mit hoved. Det er meget ydmygende når en person man selv har opdigtet og udtænkt, ender med at sige han ikke længere vil have noget at gøre med een. Og i stedet vælger alt det modsatte af mig. Jeg mener - hvis ikke engang det man selv fantaserer sig til gider have noget med een at gøre - så er det da ret slemt, ikke...?

Og jeg drømmer at han hader mig. Han skriver blogs om hvor meget han hader mig. Og de øjne der engang fik mig til at føle mig så tryg, kigger på mig med det koldeste og mest hadske udtryk. Han råber "SÅ FAT DET DOG! Jeg gider ALDRIG MERE have noget med dig at gøre!".
Hans kæreste kigger på mig, men hendes opmærksomhed og medlidenhed gør det hele værre! Så jeg ender med at slå hende i hendes alt for søde ansigt så hun vælter bagover. Min usynlige ven render efter mig og smadrer mig ned i jorden hvorefter han sætter sig ovenpå mig og slår knyttede næver ind i mit ansigt.

(og her går verden i slow motion, og Scott Walkers "Come Next Spring" fra Scott 2 begynder at spille)

Mit ansigt giver efter for de hårde slag. Det mister sin form og varme tunge bloddråber løber ned af kinderne på mig.

Og jeg smiler og kigger på ham, imens hans næver viser mit ansigt hvor meget han hader mig. Jeg smiler fordi han er her. Og fordi han har noget med mig at gøre.

Og fordi det er tilbage til gamle dage: ham og jeg i mit hoved.

YAY!!! :D

Endelig fik jeg lavet den første side!Næste skridt: at overvinde mig selv til at turde lægge dem her ud.

Navnet er dog hjemme, den hedder selvfølgelig også New Rave Gone Wrong... Og hovedpersonen er se'fø'li min totalt yndlingsperson! Mig selv... :P

Derfor får I, på trods af fortsat nasty sygdom, en glad fierce sang i dag:
MP3: Sonics - Have Love Will Travel

Har jeg nogensinde fortalt...

...at jeg elsker at vågne tidligt? Og ikke have lyst til at sove mere?

Jeg vågnede kl 5. Og solen skinnede.

Så jeg stod op. Drak noget appelsinjuice. Vendte mig om og kiggede imod sengen og ønskede jeg havde nogen at bage croissanter til.

Jeg kiggede sidste aftens tegninger igennem.

Loggede på Facebook og så at en jeg kender havde slettet HELE min familie, ikke bare mig. Hvad fanden!? Det kan da godt være man synes jeg er dum, men min mor og lillebror er altså rigtig interessante og vidunderlige mennesker. Anyways, vedkommende der havde gjort det er god nok. Og jeg tror mere det er noget med at han havde besluttet sig for at skære lidt ned på de venner man har, men som i virkeligheden ikke er ens venner.

Lidt om hvorfor min profil er offentlig: En berømt systemforsker indenfor netværkssikkerhed, udtalte engang at al hans information var offentlig tilgængelig, for så slap han for at blive hacket.
Det er lidt det sammen. Jeg gider ikke have friend request fra folk der bare gerne vil se min profil. Så hellere bare lade dem se det hele, uden at vi behøver lade som om vi er venner. Desuden synes jeg det ville virke hovent rent faktisk at lade som om man er interessant nok til at det har nogen praktisk funktion at lukke sin profil.
OG hvis man har valgt at have en profil på Facebook, men den er privat. Er det så ikke selvmodsigende?

Nu er klokken halv syv. Jeg sidder i sengen og læser Twentieth Century Eightball og American Splendor, og tænker at min tegneserie ikke minder det fjerneste om dem. Og tænker om det er en dårlig ting? For jeg elsker de tegneserier...

Jeg hører Dick Annegarn og elsker det. Det passer perfekt til en tidlig solskinsmorgen, hvor det kun er mig og de velfungerende "oppe-før-otte"-mennesker der lever.
Dick Annegarns musik er så perfekt. Det er melankolsk men på en virkelig fin måde, der giver mig lyst til at rejse til Bruxelles eller Paris.

Hvis jeg var rask ville jeg ringe efter Anne. Så kunne vi spise croissanter og drikke appelsinjuice. Hun er den eneste jeg kender der står tidligt op af sig selv.

Jeg begynder at kunne høre trafikken ude i byen. Det minder mig om de lyde der var hjemme på Tooting Bec Road, når man var faldet i søvn i stuen.
Jeg elskede når vi bagte pandekager om søndagen og spiste dem og grapefrugter og croissanter og drak kaffe inde foran Channel 4's søndagsflade. Først tegneserier (bl.a. meget goth-agtige Batman-tegnefilm), så Popworld med Simon Amstell og Miquita Oliver, så OC.

Jeg har lyst til at græde.

Dick Annegarn - La Transformation

Listening to Scott 3 and my feet won't fly

Første gang jeg hørte Scott Walker, var en aften sidste efterår hvor jeg sad i M. Andersens lejlighed og var ked af det. Det var "If You Go Away" og jeg var netop rendt grædende hjem ad Jagtvej.

Siden har Scott været min trofaste følgesvend.

Nogle gange kan man finde sange er der passer så præcist på een at det er skræmmende.

Hvis musik virkelig kan give mennesker man kender en chance for at lære en at kende, og komme tættere på. Og hvis du gerne vil tættere på. Eller være sikker på du valgte rigtigt.

Så hør "Rosemary".

Voices from a photograph
Laughed from your wall
Screamed through your dreams
Wake up Rosemary and wipe your teary eyes

Rise and cross the cold bare floor
And watch the moon through frosted glass
Damn that photograph
I'll have to take it down

Look at the photograph
Dream back last summer
Dream back the lips
Of that traveling salesman, mr. Jim

He smelled of miracles
With stained glass whispers
You loved his laughter
You tremble beneath him once again

That's what I want
A new shot at life
But my coat's too thin
My feet won't fly

m4a (Jeps, forkert format! Og tilgængelig fra en uploadside. For syg og doven til at ændre formatet eller bøvle med uploading, take it or leave it...):
Scott Walker - Rosemary

Kronisk søsyge

...kan man have det?

For sådan har jeg det lige nu... JEPS! Jeg er vist syg igen. :(

Jeg er svimmel og går ind i ting og har kvalme.
Det er som om alle de ting jeg spiser vil op igen...
Og som om sengen forsøger at smide mig af den når jeg ligger i den...

Dagens største opdagelse: Når jeg snakker med mig selv eller min usynlige ven inde i hovedet og bliver sur, så foregår hele skænderiet på engelsk. Jeg er desuden mere veltalende og kold når jeg skælder ud på engelsk. Når jeg skælder ud på dansk (altså i virkeligheden) lyder jeg mest af alt som en havearbejder.

To indiepopperler til dig, læser. Fordi jeg virkelig godt kan lide dig! Men hvorfor tager du aldrig kontakt? Det virker nogle gange som om jeg bare snakker med mig selv, men udleverer mig på nettet og er sådan ret meget til grin to boot. Jeg synes helt ærligt godt man kan sige hej, når nu man kigger forbi hele vejen fra Grækenland, England eller Amager!

MP3: Camera Obscura - Lloyd, I'm Ready To Be Heart Broken
MP3: My Favorite - Burning Hearts

Sunde tanker

Fuck mand! Worst hangovers evah!

Når jeg har tømmermænd får jeg altid enormt ondt af mig selv. Jeg har dog fundet ud af at det altid er bedre at komme ud af hytten og lave noget dejligt, i stedet for at ligge og have ondt af sig selv.

De sidste tre dages eksperimenteren med druk, dans og druqz får mig virkelig til at ville lægge mit liv om.

- Jeg vil begynde at dyrke motion igen. Godt jeg ikke afmeldte Fitness World medlemsskabet.

- Jeg vil drikke masser af vand og spise sundere. Masser af frugt og grønt. Og masser af hjemmelavet mad. Det skal være slut med junk og slik i neonfarver. Måske kan det også ændre lidt på magtforholdet i mit og madens mashocistiske forhold.

- Færre drukture, og mere moderat forhold til alkohol i det hele taget.

- Lægge mere arbejde i tegneserien. (Tom er så vidunderlig sød og hyper den allerede så meget, at jeg VIRKELIG vil arbejde på den!)

- Jeg vil trappe ned på al medicinen

- Holde op med at skære i mig selv med minder om personer der selv valgte de ville bo i min fortid.

MP3: Beirut - Interior Of A Dutch House

Edit: Shopping-gen gone wrong, nu må jeg altså lære at styre det Dankort!


Ikke destomindre har jeg lige købt denne frækkert (T-shirten, ikke Dan Rossen... :) som jeg glæder mig til kommer med posten...

Edit2: Jeg gad også godt have Dan Rossen med posten

"Are you ten years ago?"

Da jeg skulle på vej hjem fra Mor(s), gav mor mig en bog med til at jeg kunne læse i bussen på vejen imod København.

Det var denne bog:

Selve bogen er da meget sjov og hurtigt læst! Jeg læser normalt aldrig noget som helst, og jeg var færdig da vi nåede Roskilde.

Den er en sædvanlig chick-lit-bog der handler om endnu en dame der kæmper lidt med vægten, har lidt knas med hendes parforhold og jobbet, osv...
Det hele er meget straight op og lettilgængeligt og hyggeligt og varmt.

MEN SÅ!!!! Under den afgørende fest som hovedpersonen, der normalt elsker behageligt og elastisk tøj, er blevet inviteret til, beskrives hendes tøj som noget "Der gjorde hende smuk" og hun får nok så mange komplimenter fra folk der siger ting som "Jeg anede ikke du kunne se sådan ud!" (og de mener ikke at hun har udforsket en ny side af sig selv. De mener hun har klædt sig pænt på for en gangs skyld). Og folk vender sig naturligvis om efter hende og hun ender med at score en freaking fucking danser som åbenbart hele London er ved at dø for at komme til at duske(!).

Hvad the fuck?!?! Hvorfor helvede skal de der damer altid have sådan et Askepot-moment? Og hvorfor skal kvinder absolut gå efter at BLIVE smukke når de klæder sig ud.
Altså enten er man jo smuk eller ej? Hvis du er en hesteklammert, så hjælper det da ikke at du tager en prinsessekjole på.

Jeg ved ikke. Det virkede bare som om hun klædte sig på for at hun kunne blive smuk og score sig en ordentlig mand. Og det synes jeg fandeme er for fesent! Klæd dig dog på så det passer til din (måske non-eksisterende) personlighed, kælling! Din mor kæmpede for det i 70erne!

Jeg ved ikke, det gjorde mig bare sur... Måske fordi det lige præcis er det de fleste mennesker i det Københavnske "fashion"crowd gør. OG JA! Jeg sætter fashion i anførselstegn! For at pille de mest konservative ting ned fra Badeanstaltens stativer og så sætte det sammen lissom man har set i Cover eller Dansk er fandeme ingen kunst!

Så da jeg i dag skulle mødes med Anne til afternoon high tea på Perchs thesalon (fantastisk fantastisk! Det kræver et blogindlæg for sig selv!), besluttede vi os for at klæde os ud. Anne var en nydelig ladylike dame med perlekæde og eg var, ja tør jeg sige det, Amy Winehouse med beehivehår og Alice MacCall kjole. Jeg lignede en mellemting imellem en backing-sangerinde fra 60'erne og en transvestit. Den spraglede og tighte kjole gjorde det tydeligt for alle at min mave er madglad og mine bryster absurdstore. Og den sorte makeup fremhævede, i stedet for skjulte, at jeg har et ansigt som en grim mand.

Alligevel følte jeg mig veltilpas og var egentlig godt tilfreds med mig selv. Og aldrig har jeg fået så meget respons på min påklædning. Kønne indiedrenge smilede til mig. Lissom bedstemødre på shoppingtur og pigebørn med hinanden i hænderne.

Dog skal de lige siges at da jeg afprøvede looket på Vega i går fik jeg først at vide mit hår var tosset (på en vildt fesen måde!) af en narrehat fra Svingninger og siden var jeg ved at komme op at slås med en kraftidiot på Kebabistan.

Edit: Hvad fanden!? Hvad sker der for jeg skal ud i endnu en domsafsigelse! Hvorfor skal folk proklamere at de skal sige sandheden om mig. Hvad med bare at gøre det?

Når du er fuld. Helst. Du er så sød når du er fuld.

Amy <3

Jeg kan godt lide dumme sladderblade. Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg hellere vil have abonnement på Kig Ind end et eller andet fesent dameblad. Indtil videre nøjes jeg dog med Perez Hilton.

Min yndlingscelebrity i hele verden er Amy Winehouse. Ja, nogle har endda bekymret spurgt om jeg ikke er lidt besat af hende.

Muligvis har jeg lidt et girl crush på hende...
Hendes forfald er naturligvis sørgerligt og trist. Hun er kun et år ældre end mig, og nærmest dagligt hører jeg historier om hvordan hendes lille krop er ved at give fuldstændigt op. Og dagligt dukker der billeder op hvor hun ser syg eller fuldstændig forrykt ud. Hun lider af despression (YAY!) og spiseforstyrrelser. Og i forrige uge gik der historier om lungeefysem.

Men hendes forfald og dramatiske forhold til Blake Felder-Civil (som hun elsker betingelsesløst, uanset hvor dumt et svin han måtte være) er blot noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. På en eller anden måde kan jeg godt forholde mig til det dybt æstetiske i at et menneske reagerer så ekstremt.

Derudover er hun bedste venner med Noel Fielding, hvilket jeg tænker er bevis på hun er god nok.
For godt et år siden var hun deltager i den britiske musik quiz "Never Mind The Buzzcocks". Selv om værten Simon Amstell kørte på hende med hendes alkoholmisbrug og crack-rygning. Så var Amy noget af det sødeste og mest kærlige menneske jeg nogensinde har set på tv.

Så don't knock the Amy W! Jeg sætter mit hår op i en stor beehive oven på hovedet og tegner min eyeliner ekstra kraftigt som cadeau til hende.

Amy Winehouse - Rehab (Hot Chip remix) @ Missing Toof

Edit: Jeg må aldrig mere drikke sig så fuld og så ryge så meget 4 timer inden jeg skal op og på arbejde! Jeez, jeg er slet ikke en voksen ansvarlig dame. Dog synes jeg det er ret imponerende hele den bag-in-box forsvandt ned i løgneren. Og hele kagen. Føj, jeg er smadret og ulækker lige nu.... Og det bliver endnu værre når jeg vågner i morgen. (-> rehab? :)