"A screaming comes across the sky"

Jeg hører Baby Dee og har påbegyndt min egen sagte nedtælling.

Jeg tæller hverken ned til fødselsdag, 5. sæson af Lost (jo, lidt...), rejser, eller sletning af onlineprofiler.

Egentlig er det slet ikke så konkret. Det er blot lige gået op for mig at denne weekend er den sidste inden optrapningen af ny og krasbørstigere medicin begynder.

Det kan godt gøre mig nervøs at jeg denne gang kun har mig selv at holde i hånden når rysteturene og de søvnløse nætter begynder. Og hvem skal sørge for jeg ikke bliver væk denne gang?
Mig selv, velsagtens.

Jeg drømmer meget om Neon Dystopia for tiden.
For to nætter siden skulle jeg evakueres fordi noget frygteligt ville ske, og en helikopter var kommet for at flyve mig til mit sanctuary, fars hus.
Jeg løb rundt i Neon Dystopia og ledte efter min ven. Og råbte "KOM NU MED HJEM!!", men han dukkede ikke op.

Og så vågnede jeg og var ked af det. Men kravlede i tøjen og tog på arbejde.

M4A: Baby Dee - Look What The Wind Blew In

Edit: --------

... vil gerne i kontakt med en HAVREHEST!!

Mor og stedfar på Facebook.

Jeps...

Overskriften er min stedfars seneste statusupdate.

Uligt mange andre jeg kender, hvis forældre er på Facebook, er jeg overhovedet ikke flov over det. Og jeg er ikke bange for de skal læse hemmelige ting om mig derinde. (Hvis jeg kunne få dem til at bekymre sig lidt om mig, ville det derimod være en stor sejr for mig! :)

Men synes det er morsomt at se hvordan de bruger det.

Min stedfar bruger det til at lede efter sine barndomsvenner fra Sydhavnen, og gik derfor med i gruppen "FUCK YOU, jeg er fra Sydhaven!" som noget af det første.
Derudover er han meget aktiv derinde, og skriver fjollede statusupdates og kommenterer på andres.

Mor derimod...
Mor har åbentbaret sig som det mødrende hav til mit stalkergen... Da jeg talte med hende i dag og fortalte jeg havde haft Søren på besøg dagen før, sagde hun: "Ja, jeg tænkte nok du havde besøg... For du var ikke online, og du havde ikke skrevet noget dobbeltydigt."
Mor ser aldrig ud til at være online, men det er hun! Og hun skriver godnat derinde hver aften når hun går i seng.

Hun siger hun fik profilen for bedre at kune følge med i hvad mig og "Håbet I" laver, og være tættere på os.

Håber det virker...

MP3: Xui Xui - 20,000 Deaths For Eidelyn Gonzales, 20,000 Deaths For Jamie Peterson

Lostie

Når jeg godt kan lide noget bliver jeg ofte alt for intens med det.

F.eks. Sarah Bernhard-kager og potentielle kærester.

Og Lost.

I torsdags fik jeg 4. sæson af Lost, og nu har jeg brugt alle afsnittene op.

Det vil faktisk sige, at udover at sove 10 timer i døgnet og passe et fuldtidsjob, har jeg på blot to døgn også fundet tid til at se 14 timers tv fra Øen.

Jeg er blæst helt væk. 4. sæson adskiller sig meget fra de tidligere sæsoner. I stedet for flashbacks til the castaways fortid (som der også var en forsmag på i 3.s sæsonafslutning), får man denne gang indblik i hvad der sker efter 6 (7) af Øens hovedpersoner slipper væk fra Øen. Det giver en spændende effekt at man begynder at betragte "nutiden" (på Øen) som den der skal opklares via fremtiden i LA.
Tidsrejser står helt centralt i 4. sæson.
Generelt set er 4. sæson mere dystopisk end tidligere. De personer der kommer bort fra Øen er ikke reddede. Tværtimod. Revner fra fortiden bliver til deciderede skår, og hvor de troede at Øen var skærsilden bliver de efter hjemkomsten slemt skuffede. Skærsilden bliver virkeligheden derhjemme. Ved slutningen af 4. sæson er de alle knækkede mennesker.

Tilsvarende vil jeg hellere tale om Lost end om noget fra virkeligheden.

Nu: min egen tidsrejse. Tager et år tilbage i tiden og bytter "Running With Scissors" ud med "Love and Other Disasters".

Jamie Lidell - You Got Me Up

The curse of the saccharine laced oranges

Our friend told me you don't love me anymore

Selvmordskandidaten ringede igen.

Denne gang for at fortælle jeg havde reddet hans liv.
Han fik sig selv indlagt på en psykiatrisk skadestue efter han havde snakket med mig i sidste uge. Sygeplejersken havde samme navn som mig, og det havde han taget som et tegn på at han havde gjort det rette i at følge hans råd. Som om jeg var hans skytsengel.

Jeg ville ønske jeg havde kunnet gøre det samme for folk jeg rent faktisk har holdt/holder af.

Jeg savner min far.

MP3: Airiel - Stratosphere

Det sociologiske eksperiment

På det seneste har jeg haft nogle underlige dagdrømme.

I drømmen løber en ven/"et-eller-andet" rundt på et kæmpestort hamsterhjul imens jeg betragter ham iført hvid kittel, hornbriller og et clipboard som jeg noterer mine betragtninger på. I baggrunden kører noget meget fint instrumentalt 70'er musak.
Normalt har jeg enormt nemt ved at regne folk ud og give dem en tur rundt i manegen, men det her er mystisk. Og meget spændende.

Noget andet er, at jeg må indrømme at for tiden er hævn en større motivation end det at jeg selv er glad. Det er lidt frygteligt at mærke jeg lægger disse forfærdelige planer, under dække af at være sød og kærlig.

Og forresten hader jeg Sex And The City-bitches mere end nogensinde. De er overalt! På Facebook og blogge. Og de ser så kedelige ud at jeg ikke fatter hvem disse mænd er, der åbentbart gider knalde dem?
Stik jeres sushi op i røven!

Dårlige scoretricks

Så hellere bare råbe og være ligeglad

I et Anders And-blad fra da jeg var lille, var der nogle scoretricks til når man skulle få sin udkårne på krogen.
Jeg forstod dem ikke. Seriøst. De kunne lige så godt være skrevet på et andet sprog.

1: Flet fingre

Flet fingre? Jeg anede ikke hvad det betød. Troede det var lidt ligesom de fagter man laver til "Lille Peter Edderkop".
At det krævede to personer var i hvert fald slet ikke gået op for mig!

2. Sno ham eller hende om din lillefinger

WHAT!? Det blev bare mere og mere mystisk. Uanset hvor meget jeg strakte lillefingeren ud fra hånden, kunne der umuligt komme et stykke menneske omkring den.
Derfor konkluderede jeg: "Der må være tale om en form for dirty slang... Det her er jeg SLET IKKE gammel nok til"

3. Lån en tissetrængende hund og luft den foran din udkårnes hus.

"Jamen, han kommer da aldrig til at kunne lide mig, hvis jeg er den ulækre pige hvis hund strinter på hans hus!"
Derudover boede vi ret langt ude på landet, og der var temmeligt langt til alle der kunne være potentielle udkårende. Det ville under alle omstændigheder få hundeluftningen til at se mindre tilfældig ud.

MP3: Brendan Canning - Hit The Wall

Come on

I love you like I love the sun in the morning
But I don't think a few words of mine are gonna make you change your mind

Hvad har I lyst til at høre om? Som kompensation for de yderst fesne emails jeg har sendt til folk på det seneste, lader jeg det være op til jer hvad jeg vil skrive om.

Det kunne være spørgsmål I gerne ville have besvaret? Jeg lover at svare ærligt. En slags et-sidet S, P eller K....

MP3: Spiritualized - Do it all over again

4 8 15 16 23 42

The past is ours, we can change it if we want!

I dag fandt jeg mit gamle 2 timers b-l-e-e-p mix af Berlins Sick Girls frem fra et glemt sted. Det er efterhånden mange år gammelt, men på en eller anden måde viste det sig at være billetten til festen for to år siden. Begyndelsen på alt det dér new rave.
Eller rettere: kulminationen på alt det jeg havde sparet mig selv op til siden jeg valgte jeg hellere ville holdes helt udenfor i folkeskolen end at lege med den kiksede pige der lugtede af dårlig.

Jeg er ikke venner med nogen der kendte mig dengang, ikke engang facebook-venner. Bortset fra mor. Og jeg tror hun bærer over med mig. Selv fra gymnasiet har jeg så godt som ingen venner.
Og jeg selv har fortalt så mange fordrejninger af min historie at jeg efterhånden er ligeglad med hvem jeg løj overfor og hvem jeg fortalte sandheden. Jeg er i hvert fald blevet mega ligeglad og en rigtig libertiner omkring det.

På mange måder er det nemmest at lade som om mit liv først startede efter atom-holocausten. Men jeg kan ikke lade være med at kigge mig tilbage og ønske jeg havde fået mere med mig. Flere med mig.

EDIT: I nat drømte jeg at jeg havde brug for din hjælp til at finde min mor. Hun var blevet væk i Neon Dystopia, og der var farlige spøgelser og tomme bygninger. Og det var altid mørkt.

MP3: Grizzly Bear - Marla

Husk mit navn?

Mystisk!

Det er fucking et halvt år siden jeg lavede neglelaks-hærværk i Råhuset i stedet for at redde mig selv og verden med mine fremragende social skills. Hvorfor har de malet alt andet end mit navn over?

The Kills - Cheap And Cheerful

___≤

Hej Lulu!

Jeg fik besked på at skrive. Men altså. Lige for tiden har jeg bare ikke noget at sige.... Jeg laver ikke rigtig noget spændende. Eller dvs. ikke noget der egner sig til at blive lagt på bloggen. (Fuck, det lyder skandaløst. Det er det sådan nogenlunde ikke)

I dag gik jeg rundt inde i byen. Og jeg stenede så meget. Argh! Jeg har været SÅ pissegrim uden makeup og med verdens dårligste hårdag. Nå, men dette valgte jeg at abstrahere fra ved at kravle ind i mit hovede og tænke "det er Fremmed By!". Følelsen af at være i Fremmed By er så god! Pludselig hørte jeg et teenagehvin: "HAARJ SIIIGNE!!". Jeg kiggede til siden og der stod min lille kønne 15-årige kusine fra Hellerup. Årh pis mand... Hvordan skulle jeg få forklaret hende mit åndsforladte udtryk og hobo-stil? Så jeg panikkede og rablede 3 sætninger af mig der ville give mig amnesti: "Hej søde Ida. Er du til kulturnat? Skynd jer ned til Acne-lagersalget i Hay House!".
Og som en god Hellerup-teen hvinede hun igen, sagde hurtigt farvel og løb i retningen af Østergade.

Safe.

Prypjat

MP3: The Besnard Lakes - Disaster (Earfarm.com)

(The End is Nigh mix hos The Decibel Tolls, med bl.a. Boris, Love og Bardo Pond)

Stars died for you tonight

Star birth clouds in M16

Sea-stars and urchins in the seas of Antarctica

MP3: Espers - Mansfield and Cyclops