For when you're travelling into the future

Om Aphex Twins 'On'


26 sekunder inde begynder regnen.
50 sekunder inde begynder electrostrygerne
1 min inde begynder hipitched metallisk glitch
1.15 begynder beatet,
der får mine fingre til at slippe deres krampagtige greb i sædet.

M4A: Aphex Twin - On

Glædelig fremtid og godt nytår.

Offline virker

Føler mig gladere end jeg har gjort længe.

Min mor er det mest fantastiske væsen jeg kender. Turen herop er lang, men roen og varmen gør det hele værd.

Glæder mig til at komme hjem og gøre noget ved det hele. Uvanerne. Rodet. Det hele.

Og så må jeg skaffe mig et tv. Tv virker perfekt afstressende på mig.

Ville dog ønske jeg kunne tage en af kattene med mig hjem... Ludwig måske?

My own private Teignmouth

Kvalitetstid med Grålle

Jeg tror mange ikke forstår hvor langt ude på landet man kan bo i Danmark. Min mor bor længst ude af alle. Næsten ude på spidsen af tangen ved Thissinghuse.

Jeg har flere gange tændt og slukket for min telefon, fordi jeg tænkte det ikke kunne passe den intet påstyr laver. Min computer står tændt med tre faneblade åbne: gmail, FB og Statcounter. Nu og da trykker jeg refresh. Men der er som regel intet sket siden sidst jeg chekkede.

Alle andre end mig må have enormt travlt i juleferien.

I morgen slukker jeg for telefon og computer og går en lang tur ved fjorden. Jeg prøver at lægge København og hele dets persongalleri bag mig. Lader være med at bekymre mig om andet end det der er at bekymre sig om her.

MP3: Patrick Wolf - Teignmouth

Tiden flyver

Mine øjne flakker hen over bordet.
Folk er fulde. Jeg er træt og vil bare gerne være alene lidt og høre lidt musik og kigge ind i væggen.

Jeg kunne godt lide juleaften. Den var ligeså varm og hyggemørk som den var da jeg var lille.

Men juledagene er mest gået op i øl fra kl 11 om formiddagen. Om aftenen fest med provinsens blomstrende, stive, snavende og drrtytalk'ende ungdom.

Mor lagde ud med juleaften at påpege jeg var blevet tyk og altså skulle til at passe på. Jeg blev ked af det og tænkte hovedsagelig på dette juleaften, og også her i dagene efter. Men det er sikkert rigtigt nok.

Come January.
Intet hjælper så godt på selvværdet som en rask lille sultekur.

M4A: Boom Clap Bachelors - Tiden Flyver


Jeg ville stadig ønske vi kom fra byer der lå tættere på hinanden. Så ville jeg låne bilen og besøge dig hos dine forældre. Vi ville gå en tur og snakke om hvordan det var at vokse op, og jeg ville sikkert blive lidt trist og snakke om min far. Igen. Men så ville du sige noget sjovt og trøstende som får mig til at grine. Og jeg ville give dig et knus og kysse dig på kinden.

24. december: Antiklimaksets store finale

Beklager. Min julekalender slog fejl. Jeg fik ikke løst alle problemerne inden jul.

Det vil i morgen blive offentliggjort at der juleaften var 60 indbrud i private hjem i region Nordjylland. 50 danskere vil i nat blive indlagt med forspisning og skal udpumpes. I Pakistan fejrer landets kristne mindretal julen ved at børnene får kartofler og kikærter at spise.
Vi vil i morgen mindes årsdagen for tsunamien.

Jeg har svært ved at sige hvad der gik galt. Måske havde jeg ikke respekt nok for julekalenderens stramme narrativ. Måske har jeg bare altid været enorm dårlig til deadlines.

Fiasko. Jeg går ud og spiser nogle mandariner nu.

23. december: The same way ambulances makes me sad – Om turen hjem

København til Fredericia var det mørkt og jeg brugte tiden på at høre musik og drikke gratis kaffe og gøre mig skaldet i Photoshop.

Men i Vejle steg jeg ud af toget og kiggede ned på parkeringspladsen hvor jeg sidst så far. Det giver altid et tungt sug i maven og som regel kigger jeg den anden vej. Men det er på sin plads at savne ham. Det SKAL gøre min jul trist og ukomplet mange år fremover.

Toget fortsatte fra Øst- til Midtjylland og jeg stod af i Herning. Herning Station hvor mor og Håbet I hentede mig den morgen i marts. Og jeg stod på stationens toilet i nattøj med tøj udenpå og kom vand i ansigtet og følte mig lige så syg som jeg så ud i det gule junkielys.

Bussen kørte samme vej fra Herning til Skive som vi kørte med mor og far når vi skulle til Mors for at passe gården i weekenderne. Sjovt nok ønskede jeg dengang vi boede der rigtigt. Sikkert fordi jeg var asocial og ikke gad bo tæt på nogen. Og fordi jeg kunne have en hest dér.

Gud, hvor har jeg gerne ville trække dét statement tilbage mange gange siden...

Det skærer i mig at det hele blev ødelagt. Og jeg aldrig får ham igen. Mindet om de juleaftener der aldrig blev, men hvor han ville have fået det bedre, og have smilt igennem fuldskægget imens vi pakkede gaver op og så en dårlig film i tv bagefter,

Jeg får kvalme over at tænke på hvordan jeg opførte mig som en mekanisk hysterisk lorteteenager, i stedet for at være menneskelig og forstå ham.

Jeg har forsøgt at snakke med venner om det. Men jeg kan kun høre ekko fordi det lyder hult for dem.
Jeg mener, jeg kender andre folk hvis fædre er døde, som ikke er blevet paralyseret af det. Men underligt nok er det det turen hjem gør ved mig.

Gør mig klar over at det eneste jeg har tilbage af ham er hans værste side. Og gør mig ude af stand til at acceptere han er væk.

22. december: Fluesnapper

21. december: Nola Rice

turn on the radio and listen to me sing
throw that tv out into the street
wait for me i'll meet you on the corner of

the impossible and the dark

20. december: Om at være S-togs meta

Jeg kørte i S-toget, og ved Nørreport hørte jeg en ældre midaldrende dame sige på klingende midtjysk om rulletrapperne i Metroen:

"Jar ka godt sige dig: Det' ingenting i forhold til rulletrapperne over i "Underground" i, eeh, London. Derovre, der fortsætter de uendeligt. Man når aldrig ned til æ bund. Og når man når ned til æ bund, så er der fire mere man skal ned af."

Smukt. Simpelthen.

Jeg elsker at køre med S-tog. Allesteder hen.

Min eneste anke er at togvognene lugter af sved her om vinteren...

20. december: Jeg har ikke fået skrevet

Så I får Scarlett...

19. december: Plans

Clearly, this isn't my life

Slut med at prøve på at være klog og akademisk. Teknisk Skole here I come.

Har fået studieplads og ungdoms-SU og glæder mig nu til at skulle kloge den på den dumme måde sammen med en masse youngsters. Faget hedder webintegration, og meget mere ved jeg faktisk ikke.

MP3: Grizzly Bear - Plans

18. november: På visit i byen

Neon Dystopia. En af de ydre ringveje.
Kræver lang cykel- eller gåtur ad motorvejsanlægget at komme derud.
Uhyggeligt sted efter mørkets frembrud. Men det er denne by jo helt generelt.

Som jeg skrev havde jeg en frygtelig hovedpine i går, og jeg blev så delerisk at jeg ikke kunne finde mine piller. Det var frygteligt. Mor ringede til mig og jeg var helt panisk over ingen piller at have og først kunne hente nye på apoteket i morgen.
Mor sagde hun vidste jeg altid havde nogle et sted og mindede mig om at tænke alternativt. Hvor kunne de ligge?
Og hun havde som altid ret. Jeg fandt en blisterpakke i min toilettaske under kommoden. Jeg havde pakket dem ned til hvis jeg skulle få hovedpine i London.

Følelsen der opstår når en slem omgang hovedpine letter forveksles let med lykke.
Jeg faldt i søvn.

Og vågnede op ved at jeg var på vej ud i "Mosen", betonbyggerierne ved Neon Dystopis ydre motorringvej. Gråt brutalist-arkitektur. Jeg er i tvivl om hvad det blev brugt til før i tiden. Nu til dags er der usle kontorer uden ansatte i den lodrette bebyggelse (midterste række). Jeg mødte nogle af de voksne ude fra De Fortabte Børns By. De var på vej væk. Man skal skynde sig væk derfra.

Men jeg blev. Jeg var nysgerrig efter hvad de fire bygninger i firkant blev brugt til.

Hvor alle andre bygninger i Mosen er ca. 7 etager høje og mest af alt minder om 70'er beton, er firkantsbyggeriet mindst 30 etager højt og næsten uden vinduer.

Men jeg fandt ikke ud af hvad det var, for imens jeg luskede afsted derover i tusmørket, vågnede jeg.

Det underlige er at jeg er ved at føle mig tilpas i Neon Dystopia. Hvor København aldrig bliver min, er Neon Dystopia det. Jeg kender byen bedre end spøgelserne der gemmer sig bag hjørnerne.

M4A: Underworld - Dark & Long (Dark Train)

17. december: The second part

En hardcore og vedvarende hovedpine ryster mig mere end jordskælvet. Jeg har ikke flere af de stærke piller så jeg er overladt til slatne Ipren'er og mine hænder ryster mere end en sambadansers fede røv. Jeg sveder og mine øjne har svært ved at kigge.

Det er frustrerende. Jeg havde så meget jeg skulle nå.

Jeg ville besøge Anne. Drikke the og fnise og fortælle om mine planer og høre hendes. Og brokke mig over en ting jeg kun tror hun vil kunne forstå.
Jeg ville lave mors julegave færdig.
Skrive til folk.
Gøre rent og gøre noget ved skadedyrene der efterhånden spiller lidt for meget fandango og vist har glemt de ikke betaler husleje.
Skælde ud (har stadig nogle raseri-tics tilbage fra weekenden...)

I stedet ligger jeg her som en selvdød gråspurv og kvabber og forsøger at overbevise mig om jeg IKKE har fået en hjerneblødning....
:(

17. december: Cementhaven

16. december: "Forget about making sense, just dance"

Den sidste tids dårlige humør og dårlige samarbejde med alkohol har desværre resulteret i jeg ikke har været så meget i byen lately.

Egentlig er det en rigtig dårlig løsning. For hvis jeg bare var stand til at få stablet store fester, koffeinpiller, stroboskoplys og mennersker på benene. Så skulle det såmænd nok være ligeså fantastisk som det var før i tiden.

Måske det skal være et nytårsfortsæt? Mere i byen. Flere fester. Mere alkohol. Færre piller. Vildere kluns. Flere drenge.

Jeg synes jeg skylder jer flere new rave treats. Det var lidt fesent at spise jer af med go'e gamle Trash Fashion i går. Det virker bare hverken særligt tjekket eller opdateret at give jer 2 år gamle snacks.
Så her har I både en mp3 med PNAU fra Australien og en video med det samme nummer...

MP3: PNAU - Wild Strawberries

15. december: New Rave intermezzo

Trash Fashion - Rave Dave

14. december: Lånekatten

Jeg kunne fortælle om hvordan jeg kiggede på min telefon. Lukkede øjene. Og rullede om i fosterstilling på den anden side.
Om hvordan jeg konstant hører Ricky Gervais sige belærende til mig: "This is what you get for fucking around with sluts.", hvorefter Royal Albert Hall bryder ud i grin.

Hvor chokerende det er at se mig selv gro skarpe tænder og kløer på spiltsekunder. Alt sammen på grund af verdener jeg ikke forstår.

MP3: Simon Bookish - Michael
(Michael, you're dancing like a beautiful dance-whore)

Men jeg ville prøve over for jer at lade som om tingene var fine nok på sin egen stille måde.

Derfor: Missekatten

Jeg ville gerne rose hende ved at sige hun er en fin lille pige. Men altså... Hun er snarere et ordentligt franskbrød. Hun er Ellens, og jeg aer hende imens Ellen er ude af byen.
Men hun er sød. Hun skulle lige se mig lidt an. Men nu er vi blevet venner...

Landscape - Einstein A-go-go

13. december: Om at lade som om det var i orden han og du droppede mig til fordel for piger jeg nu ved jeg skulle have mobbet i folkeren

Don't have any looks,
(I am a dog)
just borrowed pianos
(I'm coming over)
I can't hardly play.

Glædelig Luciadag.

Jeg er ked af det. Så jeg picked a fight med Facebook.

Men historien er lidt længere end det.
Jeg har en tendens til at skulle være pisseirriterende når jeg bliver fuld. Og kombineret med vrede bliver jeg supersmadret og så er det jeg tit begynder at prøve at komme op at slås med folk og blive smidt ud fra steder. Maria og jeg har efterhånden en ret omfattende liste over steder vi er blevet smidt ud fra. I Århus havde jeg endda en længere karantæneliste. Men det er en anden historie...

I går var ingen undtagelse. Efter hvad der faktisk havde været en god dag, fandt jeg på undskyldninger for hvad der i virkeligheden var i vejen, og gav i stedet en halvgammel desperat svenskerdame fingeren. Hm... Men inden hun rigtig kunne registrere det, hev en ven mig med væk.

Efter en rask omgang cutting på vej hjem i bussen åbnede jeg for computeren og fandt den første den bedste tumpede facebookgruppe, hvor fjolset af en administrator heldigvis var online. Det var en god bitchfight. for fuck han var en lille bitch. Og gud hvor er der bare ikke noget mere ucharmerende end grimme 36-årige mænd der bruger deres profiltekst på at understrege de er en alfahan og grunden til de skriver med stort: "KORREKT..JEG SKRIVER MED STORT(DERFOR TASTEN HEDDER:CAZPER´S LOCK, IK CAPS LOCK)HVA ER DET LIIIIIIGE DER GØR NOGLE BARE IK KA TÅLE DET??SLAP DOG AF, SÅ PIS VIDERE ELLER VÆR ÅBEN FOR FORSKELLIGHED, JEG SKILDER MIG UD FRA MÆNGDEN OG GØR SOM DET FUCKIN PASSER MIG".
Shit en fucking taber. Virkelig sådan en nar der gør man mister al lyst til menneskeracen skal overleve, og i stedet får en til at sværge at man alene vil gå ud og begynde nedslagtningen. Efter at have fastslået han ikke forstod ironi, sagde jeg han kneppede sin mor.

Men mit temperament kan virkelig være et problem. For jeg undertrykker det altid og det er jeg ikke sikke på er verdens bedste ide... Hvad gør folk når de bliver vrede og ikke har lyst til at få snarlig rockerbank af internettets alfahanner?

Atari Teenage Riot - Too Dead For Me

12. december: Hov!

Signe-Marie 17 år.
Mere eller mindre forelsket i: To venner, to personer fra et debatforum, Joaquin Phoenix, rock'n'roll-postbudet, Ed Harcourt og ca. 10 andre musikere.

Og alligevel er nogen smuttet under radaren: Daniel Bellqvist, forsangeren fra Eskobar i videoen til "Into Space". Hvorfor så jeg ikke det dengang? Hvor fin og plastikperfekt han er? Måske fordi jeg egentlig ikke var så vild med andre sange end "Into Space" (og fordi han ikke var lige så fin i de andre videoer?). Måske var jeg egentligt mere til fløjlsbukser og genbrugsskjorter dengang?

Anyways, både ham og Eskobar var aldrig bedre og kønnere end på "Into Space":

Edit: Udenfor sneer det, og det kunne have været så hyggeligt hvis du var her og så hvor fint det er sammen med mig.

11. december: (silent) *sigh*

I dag når jeg tager på arbejde er det den første af de otte sidste dage jeg skal arbejde i De Fortabte Børns By.

Jeg glæder mig ufatteligt meget til sidste dag er overstået på næste mandag. Ikke blot fordi det har været en hård arbejdsplads de sidste par måneder. Og ikke KUN fordi det stresser mig at have (You're Much Too) Young Girl til oplæring. For det gør det.

Faktisk alt alt for meget. Hun er sød og har snakkeren på. Men alt det dér snak stresser mig. Gad vide om Lulu også var parat til at slå mig ned dengang hun skulle oplære mig.
Og så er der hele kapitlet om hende og heste. DON'T EVEN GET ME STARTED!

Og jeg tror hun forsøgte at lave et pun på mig i dag. Fuck, hvor ynkelig er man når 18-årige i Vero Moda tøj og som stadig bor hos deres forældre gør nar af en??

Men er faktisk også sikker på hun passer fint til De Fortabte Børns By og deres temperament. Bare lad mig komme væk fra det freakshow med alle dets PMS-ramte deltagere.

Jeg har nu fået det ordnet så jeg forhåbentligt skal i gang med et nyt kapitel efter nytår. Jeg krydser fingre...

Gary Puckett - Young Girl

10. december: I'm losing my edge to better-looking people with better ideas and more talent

With no memory
with no memory
with no memory
to keep you up at night

5-årige Mads og hans mor standsede mig ved Nørrebro Station og moren sagde "Er det sådan et tørklæde du gerne vil have?". Mads nikkede. Moren sagde: "Undskyld, hvor har du købt dit tørklæde henne?"

Jeg ved ikke helt hvor betryggende det er med modebevidste 5-årige. Eller at jeg går i det samme tøj som alle de smarte 5-årige.

Men det var enormt fedt at kunne sige: "Det ved jeg ikke... Det er min mors fra da hun var lille..."

Men alligevel. Det er nu altid lidt tough når man mister sin kant og off-ness til de unge smarte kidz på Nørrebro... :/

MP3: LCD Soundsystem - Loosing My Edge

Dagens dårlige vits:
Lille dreng spøger sin mor: "Hvornår kom far hjem?"
Mor: "Han er da ikke kommet hjem?"
Lille dreng: "Hvem er det så der ligger i sengen hos dig?"

SE-RI-ØST! Hvem er den idiot der har fundet på de vitser. Jeg må beholde det julekalender som bevismateriale, I nægter virkelig at tro på hvor crappy det er!

9. december: Om at samle mod til at se problemer i øjnene

What is love?
Baby, don't hurt me,
don't hurt me,
no more

Sidste jul tilbragte jeg under dynen. Når jeg ikke lå i sengen stirrede jeg ud i luften. Jeg havde det rigtigt rigtigt dårligt, og det føltes konstant som om jeg var ved at blive kvalt. Jeg kunne heller ikke sove.
En nat i juledagene efter at have snakket i telefon med Jensen var jeg rigtig ked af det, og jeg gik ned til fjorden og lagde mig på stenene. Alt på mig gjorde ondt. Og det var ikke stenenes skyld. Jeg faldt i søvn dernede i frostvejr (godt jeg havde min dynejakke på!), og vågnede en time senere op. Jeg kastede op og gik hjem og vækkede Håbet I for at høre om jeg måtte sove på hans værelse. Han lavede vistnok en toast til os hver...
En uge senere scorede jeg et alt for højt tal på en hovedtest, og lægen kiggede medlidende på mig imens hun rakte mig den første af mange gule sedler.

Jeg lovede mig selv jeg aldrig ville give mig selv lov til at have det sådan igen!

Andre mennesker kan helt sikkert påvirke hvordan jeg har det. Og folk er ikke dumme. Dem der gør mig ked af det MÅ have en eller anden fornemmelse og empati for det?

Jeg må forsøge at samle modet til at fortælle dem det. Hvis jeg kan?

MP3: Ladytron - Black Cat

(og okay... så får I den...)
M4A: Haddaway - What Is Love

Edit: Hypemachineupdate: I dag er jeg nummer 29. HØHÆ!

8. december: Om at være et hit på internettet

Jaeh, det er lidt svært at se hvad det forestiller. Men det forestiller mig være nummer 50 på Hypemachines liste over de mest populære blogindlæg på musikblogge lige nu.

Efter at have fået lidt hug fra venner om at jeg skal lade være med at være en hystade der modarbejder Hypemachines fine arbejde er jeg faktisk begyndt at forlige mig med det hele. Og når at de nu hædrer mig med en plads på deres fine liste kan man da ikke andet end at holde lidt af dem... :)

7. december: Ud og hjem igen

Aaaahh. Intet siger "luk røven" til begyndende dårligt humør som min nye spilleliste "Melankolsk dødsfucker festmix".

Og tur til Malmø. Mig alene med mit visakort.

Alle gaver, bortset fra een, er købt nu. Og der er to uger og een dag til jeg skal hjem til mor og Jan og se mine små missekatte!

MP3: Scott Walker - I have dreamed

6. december: The curse of being a girl

Før

Efter

Det kan diskuteres om det nogensinde er værd at lægge makeup. I hvert fald for mit vedkommende.

Jeg vil i hvert fald holde op med at smile. Jeg var ikke klar over at min sorte tand var så fremtrædende... :/

MP3: Lee Hazlewood + Nancy Sinatra - Some Velvet Morning

5. december: Om gamle vaner der åbentbart er svære at slå ihjel

I hele mit liv er der aldrig nogen der har kaldt mig "fed". Selv ikke dengang jeg var et ordentligt læs.
Alligevel dukker tanken stadig i ny og næ op i hovedet på mig. Ofte når der er andre steder i min tilværelse der gnaver lidt (eller meget). Og det er der nok nu. På flere fronter.

Pludselig er det som om verden sammensværger sig imod mig blot for at overbevise mig om at jeg er virkelig klammuella. Og GRIM!

Et eksempel: min nisseven på arbejdet har givet mig tandstikker og en magnetnisse. Hvilket er bedre end julegodter. For dem er jeg ikke lige pt. så vild med, men har bare desværre en tendens til at spise dem alligevel når de står foran snuden på mig.
Men i mit hoved bliver det til: "Grunden til at min nisse ikke giver mig spiselige ting er fordi han/hun har ondt af mig fordi jeg er sådan et fedt læs."

Og desværre kender jeg ingen fornuftig slankekur. Den eneste kur der nogensinde har virket (skræmmende) godt på mig er at lukke kæften og lægge mig i sengen og lade være med at spise. Ingen morgenmad, ingen middagsmad og måske en rugbrødsmad til aftensmad.

På et tidspunkt bliver succes = slank for mig, og det vil jeg virkelig gerne undgå. Jeg gider ikke være en af de damer der (igen) kun kan tænke på sin vægt. Alligevel bliver det et mantra inde i hovedet at alle de gange jeg er blevet droppet af en fyr er han blevet kærester med en tyndere pige bagefter.

Men som nævnt tror jeg egentlig bare det er betinget af at tingene skal begynde at gå lidt bedre for mig, før jeg kan overbevise mig om at du kan lide mig selvom jeg har taget to kilo på...

MP3: Gang Gang Dance - House Jam

LFO - Freak


Edit:Dagens dårlig vittighed fra julekalenderen:

Hvorfor står Århusianere på bordet juleaften?

Fordi de har hørt der skal gås på bordet.

Hahahaha... Eller... Nej. Dårlig.

4. december: Klam julekalender

I år har jeg en julekalender. Den blev sendt til mig på arbejdet af et reklamebureau De Fortabte Børns By engang arbejdede sammen med. Tidligere har de sendt mig vin.

Kalenderen udemærker sig ved at have en ny vittighed for hver dag. Dog er det et ufatteligt klamt koncept de har gang i. Tegningerne på forsiden forestiller bl.a. en julemand der skider ned i en skorsten, en kats røv (hvor billedet var så klammuella at jeg har tegnet underbukser på katten), en kat der ryger, og en mand der steger sit barn i ovnen.

Dagens vittighed ses på billedet ovenfor. Vi undrede os alle sammen: Er det alment kendt at julemanden får meget sex?

3. december: Like entering another world - En kærlighedserklæring til Noel Scott Engel

Jeg har snakket om ham så ofte før. Scott Walker. Men takket være en ven, har jeg har netop fået soundtracket til Pola X samt Climate Of Hunter. Og de har vakt hele hysteriet lidt til live igen.

Jeg kunne ikke sove i nat, så jeg satte 30 Century Man på. Jeg elsker fortællingerne om hvordan han kørte et tv-show hvor han var husmusikant i jorden, fordi han insisterede på at croone sig igennem dystre ulykkelige kærlighedssange. Og jeg elsker klippene med Gary og John Walker, hvor de snakker om hvor fedt det er med festerne og pengene der følger med The Walker Brothers, sat i forhold til Scott Walker der med solbriller i hele ansigtet fortæller han er pisseligeglad med pengene.

Først kunne jeg egentlig kun lide Scott 1+2+3+4. De var mest ligetil og stadig smukke og storladne. Jeg elsker dem stadig utroligt højt. Men er efterhånden også ved at åbne op for det senere materiale samt de mindre højtravende 60er og 70er-ting. Jeg er blevet rigtig glad for Tilt og sågar (første del af) Nite Flights.

Men efterhånden som Scott er blevet mere og mere kunstnerisk grænsesøgende er han også blevet sværere at danse med. Han nøjes ikke længere med at ae mig over håret før jeg skal sove og forsikre mig om at det skal gøre ondt før det gør godt. Han er begyndt selv at være ustabil og uforståelig, og hans varme baryton er ikke længere den klippe den plejede at være.
På en underlig måde har det dog i sidste ende været en god ting at han har udfordret mig og krævet noget af mig tilgengæld for alle de timers trøst han har tilbudt mig i den tid vi har kendt hinanden.
Jeg har aldrig krævet at han skulle være perfekt, men blot at han skulle stole nok på mig til IKKE at falde i knudemandsrollen uden at kunne give igen af neuroser og fallit- og kærligheds-erklæringer.

Her har I begge dele af ham. Den søde "Wait Until Dawn fra Scott 2 og "Copenhagen" fra Scott 3, muligvis den mest positive sang på pladen. Samt "Farmer In The City", det dystert smukke åbningsnummer fra Tilt.

M4A: Scott Walker - Wait Until Dawn
M4A: Scott Walker - Copenhagen
MP3: Scott Walker - Farmer in the City

Og traileren til 30 Century Man:

2. december: Som Madonna ville have sagt - Get stupid!

I shall avenge
the death
of all the romance

Koncentrationen er væk. Hver gang jeg får chancen kigger jeg ud af vinduet. Eller på gamle billeder. Eller på Hammerslag.

Eller i spejlet. Jeg ligner ikke mig selv. Folk siger mine tegninger ikke ligner mig, hvilket er kind of offensive. De ligner mig eddermame mere end mit spejlbillede.

Jeg drømmer om folk jeg kender. Og det foregår til skiftevis orkestermusik og techno.

Og jeg venter videre på at nogen beslutter hvad der skal ske med mig.

M4A: Scott Walker - Light (Pola X soundtrack)
M4A: Underworld - Push Upstairs