søndag den 22. februar 2009

Overvejelser i forhold til Battlestar Galactica

"Jeg har fundet en lidelsesfælle på Teknisk Skole. En man kan ryge cigaretter med, hente kaffe med, vende øjne af lærerne med, diskutere ens favorit HTML-koder med. Og tilsyneladende også snakke om World of Warcraft og science fiction med. FTW!

Jeg har lånt Battlestar Galactica af hende. Den har fået lidt det samme hold på mig som Lost. Jeg er intrigued og vil bare gerne lære Battlestar bedre at kende.
Som at være blevet kysset af en dreng i byen, og skulle møde ham igen. Man tror ikke på kærlighed lissom i filmene, men trænger måske bare til en tiltrængt pause fra at slukke cigaretskodder på underarmen.

Jeg vil helst bare se Battlestar Galactica. Helst bare være herhjemme og se Battlestar. Bare bygge hule i sengen og sætte Battlestar på. Kravle ned under dynen og tage afsted til Battlestar. Låse døren, sætte madradser for vinduerne og håbe på serien er lang nok til jeg kan sidde foran skærmen indtil jeg ikke behøver bekymre mig om hvad jeg går glip af ude i den virkelige verden.

Serien handler om konflikten mellem menneskerne og de menneskeskabte cyloner. Cylonerne har udviklet sig til at minde så meget om mennesker at de kan infiltrere dem. Det springende punkt er dér hvor cylonerne bliver så menneskelige at de har et fuldt følelsesregister. For med det bliver de upålidelige. Dårlige soldater.

Shit. Frak.

En kort overgang overvejede jeg om serien gjorde mig klogere eller dummere. Det er bestemt ikke en dum serie, men den fratager mig nogle social skills. Gør min party talking mindre flydende. For hvem gider høre mig genfortælle "Myten om De 12 Kolonier"?
Jeg begynder mere og mere at minde om min 17-årige rollespils-spillende fætter. Han var en n00b og han var hidsig.

I går snakkede jeg med en pige jeg ikke kendte. Jeg lavede en munter sammenligning mellem mig selv og Dylan Klebold (som man nu gør...). Hun grinede og slog sig på låret. Jeg er ikke sikker på hvorfor hun syntes det var SÅ sjovt.

Min kønne, tyske veninde var der. Hun sagde hun godt kunne forstå mig. Jeg bundede en slat vodka og gik kold."

0 kommentarer: