You knew to gather your life's work and shred it to pieces
Jeg snakkede med min mor i halvanden time i går. Jeg tror det var overkompensering for de seneste dages tavshed.
Vi snakkede om alt muligt muntert. Men også om hvorfor jeg droppede ud sidste år. Jeg tror ikke mor tror på der er noget der hedder depression. Hun mener i hvert fald ikke det var det der var galt med mig.
Jeg selv så det som kulminationen på den intellektuelle nedtur jeg har været på siden min intelligens toppede. Sikkert da jeg var 10-år. Nogenlunde samtidig som det startede med hovedpinerne.
Nogle gange tænker jeg på om det er muligt for hjerner at begynde at rådne?
0 kommentarer:
Send en kommentar