Om torsdagen så vi koncerten imens vi drak shots i reagensglas og smirnoff ice. Vi hoppede og skreg og det regnede. Det hele var virkelig perfekt. Nogle af de øjeblikke jeg vil bestræbe mig på at blive bedre til at hage mig fast i.
Fredag aften så vi dem i Backstage, hvor de spillede "Running up that hill" sammen med William Blakes. Du kan se programmet her.
Jeg vil igen gerne understrege at de rules. Og at hvis jeg kun måtte vælge et dansk band, så ville det være dem.
MP3: Spleen United & William Blakes - Running Up That Hill
Jeg burde få procenter fra et pladeselskab...
PS:
På Crown of Scandinavia et år tidligere (politiken.dk)
Det tjekket klædte rockband kaster sig kompromisløst ud i sin tunge, elektroniske undergangsrock i et inferno af røg og stroboskoplys. Lydniveauet er højt, og bandets tro fans danser uhæmmet og skriger jublen ud i den trekvart fyldte klub. Mens forsangeren synger ’It’s a comfort that you can’t let go’, sidder japanerne som robotter på balkonen og stirrer mod scenen. En af dem sover, resten ser ud, som om de ikke fatter en brik af, hvad der foregår.
Et andet sted sidder det norske ægtepar fra billetskranken med paraplydrinks og et måbende blik. Men efterhånden begynder konen at skulderdanse og klappe i takt, mens manden skæver halvskræmt mod hendes pludselige entusiasme.
Det føles ikke helt som en rockkoncert, men mere som en campingplads, der er blevet invaderet af væsener fra en anden planet.
0 kommentarer:
Send en kommentar