
...er allerede leaket. I kan sagtens få fat på den.
Men altså: Vent hellere og køb cden. Det er et virkelig sødt band, Grizzly Bear. Måske nogle af dem jeg helst ville have skulle blive tykke og arrogante for mine penge.
Og desuden er rippet så dårligt og grumset i lyden at jeg tror det vil ødelægge manges oplevelse af albummmet...
Men det er selvfølgeligt svært at modstå...
Jeg har ventet i næsten 3 år på det.
Yellow House udkom ikke længe efter far døde, og Yellow House gjaldede igennem det røde hus i skoven efterhånden som pudset faldt af væggene.
Jeg sad i solen, op af husmuren ude i haven med vinduerne åbne.
Colorado spillede på repeat og på højeste lydstyrke inde i stuen. Husets tomme stuer fungerede på samme tid som filter og forstærker af sangen. Jeg lukkede øjnene og lod lyden kravle op i træerne.
I et halvt år var Yellow House og murstenene nok de tætteste venskaber jeg havde, efterhånden som jeg indfandt mig i rollen som hermit i min fars tomme hus.
Så udsigten til at gense min ene gamle ven, blot tre år ældre, er selvfølgelig noget der trækker i mig. Men nu har jeg besluttet mig for jeg hellere vil vente til d. 26. maj.
Men jeg har en liveoptagelse af
"Two Weeks" fra Letterman. Den må I gerne få. Den er lidt dårlig i lyden, men sangen er virkelig sød og får mig blot til at glæde mig endnu mere til maj.
MP3: Grizzly Bear - Two Weeks (live i Letterman)Og så kan I også få
Colorado, nu jeg har hyldet den så meget.... Den skal høres højt og man SKAL koncentrere sig hele vejen igennem.
MP3: Grizzly Bear - Colorado
Ed's blog